
Det er både dyrt og teknisk at lave nyt badeværelse, så derfor er grundig planlægning også essentielt før enhver badeværelsesrenovering. Men hvordan kommer du egentlig i gang med dit nye badeværelse?
Lav en plan for din renovering
Der er en hel masse ting, du er nødt til at tænke over, før din byggeproces kan gå i gang. Det er nemlig dyrt at lave noget om igen, hvis du gør noget forkert eller fortryder. Derfor skal du bl.a. overveje:
- hvad der er vigtigst for dig på dit kommende badeværelse
- hvor meget af dit gamle badeværelse, du kan genbruge
- hvilket stil og indretning, du går efter
- hvad dit budget er for dit renoveringsprojekt
- m.m.
Hvis du gør dig nogle tanker om, hvad du egentlig har brug for på dit nye badeværelse, og hvad der er vigtigt for dig, så er det lettere at træffe nogle gode og velovervejede beslutninger.
Få hjælp af nogle håndværkere
Under en badeværelsesrenovering har du brug for hjælp til alt fra elinstallationer til fliseopsætning. Derfor er det en stor fordel at få hjælp af nogle håndværkere.
Det kan sagtens være, at der er noget, du kan klare selv såsom nedrivning af fliser el.lign., men der er helt sikkert også noget, som du hverken har mod på eller kompetencer nok til at klare selv.
Det gælder også sådan noget som opsætning af ventilator til badeværelse. Det er noget, der er nødvendigt, men som kræver noget viden og erfaring.
Søg rådgivning hos en byggefaglig
Der er forskellige regler og krav, du er nødt til at overholde, når du bygger et badeværelse. Derfor er det også en god idé at få rådgivning undervejs af en byggefaglig. Det kan f.eks. være en bygningskonstruktør. På den måde er du sikker på, at dit nye badeværelse overholder alle regler og krav.




