Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Gensynsglæde hos de private pasningsordninger

Endelig er De private pasningsordninger tilbage efter en lang pause under coronaen. – Vi begyndte så småt at se hinanden udendørs her i forsommeren, fortæller Anette Jensen fra Anettes Private Pasningsordning, det var så dejligt, at se de små begynde at lege med hinanden igen på tværs af vores små private pasningsenheder. Vi har helt sikkert hygget udendørs med leg og vaffelbagning, og efterhånden er børnene begyndt at skabe relationer til hinanden, men det har da ikke været helt let alt sammen. 

I sidst uge var der skruet ekstra op for gensynsglæde, da det efter 1½ år endelig var tilladt at komme i Legestue igen. – Vi var alle spændte, og for de fleste børn, var det første gang, de var i Legestue, men der gik ikke lang tid, før alle var godt i gang med at lege, for det var jo de kendte ansigter fra haven, forklarer Anette. 

Alle gav den gas i Spejderhytten, og nød også at spise madpakker sammen, så der var ikke meget krudt tilbage, da turen gik hjemad til en velfortjent middagslur. 

– Nu ser vi frem til, at vi for alvor kan komme i gang med de aktiviteter vi plejer at glæde os til her i efteråret og vinteren, slutter De private Passere. 

ÅB

Populære artikler