Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Generalforsamling i borgerforeningen

Flauenskjold Borgerforening har lettere forsinket afholdt den årlige generalforsamling.

Mødet blev indledt med afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling, idet bestyrelsen ville have rettet et par formelle ting i vedtægterne. 

Generalforsamlingen skal fremover være afholdt inden udgangen af juni måned i stedet for marts og kommunenavnet rettes fra Dronninglund Kommune til Brønderslev Kommune. Endelig blev der indføjet at der fremover skal vælges suppleanter til bestyrelsen. Ændringerne blev vedtaget.

Formand Knud Christensen kunne berette at året 2020 selvfølgelig havde været præget af Corona.

Der var dog i årets løb afholdt arbejdsdage, affaldsindsamling, sankthans og et julearrangement i samarbejde med nogle af byens øvrige foreninger. Man håber i øvrigt at julearrangementet kan gentages i fremtiden.

Foreningens regnskab blev fremlagt og godkendt. 

Kontingentsatsen fortsætter uændret.

Til bestyrelsen var Henrik Larsen, Bent Elten og Lone Jensen på valg, og ingen af de tre ønskede genvalg.

Der var nyvalg til Bo Dahl Andersen og Andreas Boel Christensen, mens bestyrelsen fik mandat til at finde det sidste bestyrelsesmedlem samt suppleanter.

Bente Christensen blev genvalgt som revisor.

Bestyrelsen takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer for deres indsats i gennem årene.

IS

Foto: IS

Populære artikler