Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Forskellige udenpå, men ens indeni

I søndags blev høsten fejret med en lille fest i Østervrå Kirke. Der var flotte høstgaver, der blev bragt ind i kirken af KFUM spejderne fra Østervrå bagefter fanen. 

Dagens prædiken var i børnehøjde og handlede om at selvom vi ser forskellige ud, er vi ens inden i og har de samme behov og ønsker. Det blev illustreret med M&M’s der netop IKKE var grønne og blå og gule indeni.

Efter gudstjenesten blev der holdt auktion over høstgaverne og derefter fortalte Anne Marie Lauenstein om det arbejde, hun laver for Danmission i Tanzania, hvor hun har været de sidste to år.

Der blev samlet 1.568 kr. ind i kollekt og 1.326 til auktionen. Beløbene fordeles mellem Danmission og menighedsplejen for Østervrå og Torslev.

Populære artikler