
Der var flot opbakning fra såvel udstillere som gæster da Flauenskjold Idrætsforenings håndboldafdeling lørdag afholdte loppemarked i Flauenskjold Hallen.
Loppemarkedet kunne ifølge Heidi Jørgensen fra håndboldafdelingen mønstre hele 53 stande, hvilket må siges at være utrolig flot.
Der var noget for enhver smag, og mange af de besøgende gæster fik vist gjort en god handel.
Alt i alt en hyggelig dag i Flauenskjold Hallen, hvor man endnu en gang kunne konstatere at aktivitetsniveauet, i vores dejlige lille by, er højt.
Tekst og foto: IS



