Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Flere nyheder hos Østervrå Antenneforening

TV remote control in the foreground, tv in the blurry background. Film night with vod streaming.

Ekstra point, lidt omlægninger i alle tre pakker, flere point til bland-selv-kunderne samt flere medlemmer på Bredbånd Only har præget 2021 i Østervrå Antenneforening. 

Coronaen satte også sit præg på bestyrelsesarbejdet i Østervrå Antenneforening i 2021. Et planlagt fremstød for Bredbånd måtte aflyses, og i stedet har YouSee lavet en digital markedsføring til medlemmerne. – Vi har fået en del nye medlemmer på Bredbånd Only, som er et tilbud til de medlemmer, der vælger kun at have bredbånd, lød det bl.a. i formand Benny Jensens beretning. 

Til YouSee Mobil blev det først på året muligt at benyttet alle YouSees apps uden brug af mobildata. Det vil sige, at medlemmerne kan se film, høre musik osv. uden, at det koster ekstra. 

Den længe ventede nyhed med 10 ekstra point til en pris på 70 kr. pr. md. i bland-selv kom i maj måned. Det betyder, at medlemmerne nu kan vælge 10, 20 eller 36 point, som de kan købe i YouSee butikkerne i Hjørring eller Frederikshavn. Her hjælper personalet også med rådgivning om bland-selv og udlevering af modems m.m.

2021 blev heller ikke et år uden programomlægninger, som kom i slutningen af året. Den største nyhed var at TV2 News og TV3 Puls nu ligger i Grundpakken. Mellemspakken har fået de to kanaler Paramount Movies og Series. I Fuldpakken er der tilført streamingtjenesten med Viaplay. 

I 2022 er der netop i marts måned kommet Disney+ i bland-selv, og den koster syv point. Sikkerheden på bredbånd har hidtil været en pakke på den enkelte computer, fremover bliver det en sikkerhedssoftware på routeren, som betyder, at alle enheder, der går på nettet er beskyttet, forklarede Benny Jensen. 

Bestyrelsen arbejder i øjeblikket på en ny bredbåndsaftale med YouSee, som skal sikre medlemmerne en endnu bedre pris, og det vil nok indebære, at vi laver en ny kontrakt på to år, forudser formanden. 

Der blev spurgt ind til en evt. ny aftale med Discovery, men det er ikke lykkedes at få en ny aftale. Til gengæld vil f.eks. landskampe i fodbold fremover blive vist på DR1 eller TV2. Bestyrelsen undersøger et ønske om at få adgang til at se alle TV2 Regionerne.   

Medlemmerne kan forvente en prisstigning på TV-pakker på ca. 300 kr. om året. 

Til bestyrelsen var der genvalg af Jens Bakland og Britta Sørensen. 

ÅB

Populære artikler