Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Flauenskjold klar til sæsonstart

Soccer player running with ball

Seniorfodboldspillerne i Flauenskjold tager hul på efterårssæsonen i den kommende weekend.

For første gang i historien skal Flauenskjold prøve kræfter med serie 1. Sæsonen indledes med en hjemmekamp når Aabybro lørdag gæster Flauenskjold Stadion.

Flauenskjold går uden tvivl en svær sæson i møde, og som cheftræner Jan Bisgaard udtrykker det så gælder det først og fremmest om at få en masse erfaring fra et højere niveau og så må vi se hvor mange point vi kan få skrabet sammen i løbet af efteråret. Succeskriteriet vil være overlevelse. De fleste vil nok spå Flauenskjold til at ryge ned igen. Men med tilgang af nye spillere, og ingen afgang, går man efteråret i møde med optimisme.

2. holdet i serie 4 indleder ligeledes efteråret med en hjemmekamp lørdag når Asaa kommer på besøg.

Det nyoprykkede serie 5 hold starter med en udekamp i Hou søndag.

Flauenskjold har henover foråret og sommeren fået tilgang af ikke færre end 14 nye spillere og som konsekvens heraf har man som supplement til de tre ovennævnte hold tilmeldt et 7-mands hold. Klubben kan således pt. mønstre ca. 70 herreseniorspillere. 

Det nyoprykkede DHF-damehold i Kvindeserie Vest indleder sæsonen søndag når Silkeborg IF Q gæster Flauenskjold Stadion.

Flauenskjold ser således frem til en meget spændende efterårssæson, hvor man skal prøve kræfter med mange ukendte og nye modstandere.

IS

Populære artikler