
Start og mål: 15. juni Østervrå Idræts- og Kulturcenter
Landsbyløbets første fællesstart finder sted på fjerde etape tirsdag den 15. juni, hvor ruterne går ud i området mellem Østervrå, Thorshøj og Skæve/Brønden med start og mål ved Østervrå Idræts- og Kulturcenter.
Årets Landsbyløb har af hensyn til forsamlingsforbudet måttet ændre lidt på konceptet for de tre første etaper, som har været virtuelle udgave, hvor deltagerne hen over en uge selv kunne tilrettelægge tid og sted for deres deltagelse. Nu er vi nået til fjerde etape, og retningslinjerne er lempet, og det betyder at de sidste fem etaper bliver med fællesstart, lige som vi kender det fra tidligere år.
Alle kan være med til Landsbyløbet, som er tilrettelagt, så den enkelte kan vælge den disciplin og distance, som de selv mener er passende. Det er også helt frit, hvor mange etaper, man deltager i. Løbet har også en særlig kategori for skoleklasser.
I Østervrå kan deltagerne vælge at gå, løbe, cykle MTB eller hyggecykeltur. Ruterne går ud i det skønne grønne sommerlandskab, og der vil helt sikkert været noget for enhver smag og temperament. Et særligt kendetegn for Landsbyløbet er også, at mange pludselig oplever at de kommer ud ad ruter, som de aldrig tidligere har besøgt – også de lokalkendte oplever dette.
Deltagerne bliver sendt af sted med en lille velkomst fra pastor Christian Aalling, som har sagt ja til at denne vigtige opgave. Ude på ruterne vil deltagerne kunne få energi bygget op for hele fem depoter bl.a. i Skæve/Brønden og Thorshøj.
Tilbage i Østervrå har ØVIs Venner gjort klar med salg af øl, vand og pølser, så der også bliver lejlighed til at sidde og få en hyggesnak med de andre deltagere.
Landsbyløbet har eksisteret siden 2017, lanceret af den daværende formand for Distriktsudvalget Mette Hardam og eventmager Rico Eiersted. Løbet går i løbet af otte etaper igennem 28 landsbyer i Frederikshavn Kommune. Den fjerde etape var samtidig den sidste inden sommerferien, og i august bliver der så taget fat på de sidste fire etaper.
ÅB




