Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Fine resultater til Dybvad Idrætsklub ved Vestdanske Mesterskaber i atletik

Dybvad Idrætsklub løb med ni guld, fire sølv og 2 bronze ved Vestdanske Mesterskaber
DGIs individuelle vestdanske ungdomsmesterskaber i atletik bliver normalt afviklet i begyndelsen af juni, men en vis CORONA satte en stopper for den plan. Til gengæld betød det blot, at mesterskaberne blev udsat til slutningen af september.

Randers Freja har tidligere haft stor succes som arrangør af disse mesterskaber, så der var stor tilfredshed med, at de igen blev valgt til at stå for arrangementet. Alle ungdomsklasser skulle have deltaget, men i lyset af corona, fravalgte man de 14-22 årige.

Men de 12-13 årige fik et rigtigt godt stævne, med masser af flotte resultater i det fine vejr.

Dybvad IK stillede med 6 aktive, som havde ialt 20 starter, og med 15 medaljer kunne det næsten ikke være bedre. I tilgift blev det også til adskillige personlige rekorder.

Johan Skovsgaard var alene om at repræsentere Dybvad IK hos de 12-årige. Her gjorde Johan næsten rent bord i kastene med 3 guld og 1 sølv. Han imponerede mest i spydkast med 30.63 m, som blev fulgt op af kuglestød med 8.02 m og diskoskast med 16.45 m. PR i spyd og diskos. Sølvet kom i hus med et hammerkast på 15.45 m

I aldersklassen 13 år var der også mange flotte resultater af Dybvad IKs stærke trio, Mads V. Jensen, Mikkel Larsen og Mikkel Bonde Beck. 

Mads var med i tre øvelser, og fik fuldt udbytte med tre guldmedaljer. Kuglestød 10.31 m, diskoskast 30.63 m og hammerkast 24.47 m. I alle tre discipliner var der nye personlige rekorder.

Mikkel Bonde Beck fik 3 medaljer. I hammerkast blev det til sølv med 23.18 m, mens der var bronze i både kuglestød og diskoskast efter henholdsvis 9.42 m og 23.82 m. Endelig blev det til en fjerdeplads i spydkast med 30.73 m.

Mikkel Larsen var ene om at repræsentere Dybvad IK i spring, hvor han med resultatet 1.30 m i højdespring fik sølv. Mikkel fik endnu en sølvmedalje, da han i spydkast satte PR med et langt kast på 34.10 m.

Hos de 13-årige piger satte Freja Nielsen personlige rekorder i alle sine tre discipliner. Desværre måtte hun nøjes med at være lige ved og næsten i kamp om medaljerne. Tættest på var Freja i spydkast og diskoskast med henholdsvis 22.84 m og 18.56 m, som gav fjerdepladser. I kuglestød gav 9.51 m en sjetteplads.

I samme aldersklasse blev det til 3 guldmedaljer til Alberte Rasmussen i kuglestød, diskoskast og spydkast med henholdsvis 11.61 m, 22.60 m og 29.48 m. I alle tre discipliner var der tæt konkurrence. Alberte var tæt på endnu en medalje, da hun blev nr. fire i hammerkast med 28.17 meter.

Populære artikler