Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Fastelavn på Dybvad Ældrecenter

I sidste uge var der vinterferie og netop i den uge havde Dybvad Ældrecenter inviteret børnene i Hørby-Dybvad skoles SFO til fastelavnsfest.

Der var virkelig lagt op til den helt store og rigtig sjove fastelavnsfest på centret – der var pyntet op i stuen og tønden hang midt i lokalet og ventede på slagets gang.

Børnene kom sammen med pædagogerne omkring kl. 10 og beboerne sad spændt og ventede sammen med personalet – der i øvrigt ligesom nogle af beboerne var klædt ud til festen.

Man startede med at slå katten af tønden og her var det børnene, der stod for tøndeslagningen, mens beboerne og personalet kom med gode råd til, hvordan den sag bedst kunne klares, men tønden var ikke særlig villig til at lade sig slå ned, men endelig lykkedes det og man kunne kåre årets kattedronning og det blev Liv – og Ida slog resten af tønden ned bagefter.

Herefter blev der sagt værsgo’ og alle satte sig ved det festligt dækkede bord og så blev der serveret nybagte fastelavsboller med forskelligt farvet glasur og dertil saftevand og kaffe og så blev der selvfølgelig også sunget fastelavnssang.

Der var en slikpose til hver af børnene i fastelavnstønden, der i øvrigt var utrolig flot malet og pyntet.

Alle hyggede sig ved det festligt pyntede bord og fik snakket en masse og man kunne se, at alle nød det og havde en rigtig god formiddag sammen – både børnene og de ældre.

Jo-Jo

Populære artikler