
At gå på jagt er mange ting. Det handler ikke bare om at nedlægge et bytte. Det handler også om at komme ud i naturen, om at forstå hvor maden kommer fra og måske endda om at have et sammenhold med andre. Når det er sagt, så er det største højdepunkt på jagt trods alt at få et pletskud. Det handler nemlig om at ramme plet, når du vil skyde et dyr. For at gøre det er det vigtigt, at du har den rette skydestok.
Sådan hjælper en skydestok
Når du skal sikre, at dit skud rammer, præcist som du vil have det, skal du have noget at støtte dig op ad. Der findes ofte flere muligheder for at gøre det. Det kan for eksempel være en mulighed at bruge skydetårnets kant. Men selvom dette kan være en mulighed, så er det ikke altid nok. Du får nemlig mere støtte med dette udstyr.
Når du skal vælge din skydestok, så hold øje med, hvor mange ben den har. Det er nemlig ikke helt tilfældigt eller ligegyldigt. Faktisk er der særlige anbefalinger, afhængigt af antallet af ben.
- Et ben fungerer godt på nært hold
- To ben er altid godt at have ved hånden
- Tre ben er praktisk til at få stabilitet i 360 grader omkring dig
- Fire eller fem ben er godt til store dyr og lange afstande.
Ram rigtigt første gang
Som jæger ved du sikkert allerede, hvorfor det er vigtigt at ramme rigtigt første gang. For alligevel at få det på det rene, så handler det selvfølgelig ikke kun om, at du ikke skal risikere at skræmme dyr væk, som du egentlig havde planer om at skyde. Det handler nemlig også i måske endnu højere grad om, at dyrene ikke skal lide under langsom forblødning, fordi dit skud ikke var lige i øjet.




