Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

En usandsynlig god eftermiddag

Sæby Pensionist- og Efterlønsklub havde ved et arrangement den 21. januar i Manegen hyret duoen/ægteparret Judith og Jan fra Hirtshals til at underholde.  Der var mødt cirka 180 af klubbens medlemmer op og det blev en usandsynlig god eftermiddag. 

Judith og Jan tog publikum med på en musikalsk rejse gennem dansk,  islandsk og irsk folkemusik.  De bevægede sig også en lille smut til Amerika og sang blandt andet flere Patsy Cline  og Willie  Nelson klassikere. Duoens sang og akustiske musik gik op en højere enhed. Ind i mellem kom de med små anekdoter og bemærkninger til både sangene og til hinanden. Det faldt bare i publikums smag.

Den 28. januar var der igen sang og musik på programmet, idet Flemming Gammelholm spredte en herlig stemning med dansktop sange.

Næste arrangement
Byder på lidt mindre sang og musik, det er nemlig et foredrag med Inge Pedersen ”Tyskertøsen – en kærlighedshistorie fra 2. verdenskrig”. 

Populære artikler