Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

En lidt anderledes gudstjeneste

Der er gudstjeneste på Dybvad Ældrecenter en gang om måneden og lige netop denne gang var der samtidig besøg af mødre og babyer, der går til babysalmesang i Badskær Kirke. Det er kirkekulturmedarbejder Maria Kajgaard, der står for Babysalmesangen og hun var selvfølgelig også med tirsdag eftermiddag sammen med sognepræst Mette Volsgaard og kirkens organist Bo Møller.

Man startede med at drikke kaffe med hjemmebagt marmorkage til og der var rigtig mange ældre både fra centret og også udefra, der sad og nød kaffen og kagen og glædede sig over de små, der sad hos deres mødre trygt og godt.

Efter kaffen gik gudstjenesten i gang og Maria gjorde klar med alle de sjove og hyggelige sange og bevægelser, der var velkendte for de små og deres mødre – det virkede så trygt og godt og de ældre sad og glædede sig over både sangene og over alle de sjove ting, som Maria havde med for at gøre sangene mere levende – man mærkede tydeligt, at det var en god oplevelse både for deltagerne i Babysalmesangen og helt bestemt da også for de ældre ved bordene – en af de ældre bemærkede i øvrigt, at det var utroligt så stille de børn kunne være, men det var vist kun, fordi de var fuldt og helt med i sangene og legene.

Gudstjenesten indeholdt selvfølgelig også alt det, som den plejede at gøre og som den skal og her var det så sognepræsten, der tog over.

Der blev som altid sluttet af med altergang

 

Jo-Jo

Foto: Ejvind Pedersen

Populære artikler