Ejendom på Stidsholtvej udbrændt
Beredskabet blev alarmeret lidt over midnat natten til lørdag, til en brand på Stidsholtvej. Da brandfolkene ankom var hele ejendommen overtændt og stod ikke til at redde. Brandmandskabet fra Sæby og Dronninglund arbejdede hele natten og først lørdag morgen kunne de forlade brandstedet. Ejendommen var ubeboet. Det vides ikke hvordan branden er opstået oplyser Karsten Højrup, Nordjyllands Politi.
Foto: Ejvind Pedersen