
Fredag aften afholdt DHF Fodbold den årlige afslutningsfest i Flauenskjold Hallen.
Der var mødt ca. 60 spillere op fra de fem hold, U12 drenge (to hold), U14 drenge, U15 piger samt U17 drenge. Aftenen blev indledt med en omgang indendørs fodbold i hallen efterfulgt af pizza og sodavand i cafeteriet. Efter spisningen var det tid til de traditionelle prisoverrækkelser. Priserne gik til følgende spillere:
U12 Drenge:
Årets spiller: Mikkel Larsen
Årets udvikling: Christian Brødbæk
Årets humørbombe: Lamek Yoset
Godt gået prisen: Signe Julie Baand (eneste pige blandt 24 drenge)
U14 Drenge:
Årets spiller: Emil Nielsen
Årets udvikling: Magnus Arentsen
U15 Piger:
Årets spiller: Anne Jacobsen
Årets udvikling: Tilde Nielsen
U17 Drenge:
Årets spiller: Malthe Nielsen
Årets udvikling: Michael Aaen Toft
Aftenens højdepunkt er altid kåringen af årets ungdomsspiller hos både piger og drenge. Prisen blev indstiftet i 2011, og der står således nu 9 navne indgraveret i den medfølgende vandrepokal.
Årets ungdomsspiller 2019 blev hos pigerne Hannah Helfenstein og hos drengene Kristoffer Jensen. Meget fortjente valg, og begge spillere er værdige repræsentanter for DHF.
Spillerne overrakte til sidst fortjente gaver til de enkelte holds trænere og ledere. Alt i alt en hyggelig aften.
DHF Fodbold tager nu hul på indendørssæsonen, hvor der er tilmeldt hold i både indefodbold og futsal. Den ugentlige træning foregår i Dybvad Hallen. Det kan i øvrigt nævnes, at fra foråret 2020 er klubsamarbejdet mellem Dybvad, Hørby og Flauenskjold udvidet til at omfatte alle hold fra U8 og opefter. Det vil herefter alene være de helt små som spiller 3-mands fodbold der ikke vil være en del af DHF.
Klubberne ser frem til en spændende 2020 sæson, der bliver den 12. i rækken under navnet DHF Fodbold.
IS



