
Onsdag den 14. december var der, traditionen tro, ”De ni læsninger” i Torslev Kirke.
Omkring 60 personer foruden Østervrå Kirkes Voksenkor havde denne onsdag bestemt sig for at tage del i den stemningsfulde aften med de traditionelle ni læsninger en en hel masse sang og stemning.
De ni læsninger, som er læsninger, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie. Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge.
I Danmark er det blevet en tradition at holde de ni læsninger i ugerne op til jul. I England holdes de ni læsninger juleaften.
Følgende bibeltekster bruges ofte til de ni læsninger:
1. Læsning: Første Mosebog 1,1-8, 1,26-28 og 1,31-2,4
2. Læsning: Første Mosebog 3,8-15
3. Læsning: Salme 88,2-8
4. Læsning: Esajas’ Bog 9,1-6
5. Læsning: Esajas’ Bog 11,1-10
6. Læsning: Lukasevangeliet 1,26-38
7. Læsning: Lukasevangeliet 2,1-7
8. Læsning: Lukasevangeliet 2,8-14
9. Læsning: Johannesevangeliet 1,1-14,
Imellem læsningerne krydrede Østervrå Kirkes Voksenkor med sange i forskellige genrer lige fra rolige ballader til gospelsang med fuld power og stående fællessange for alle i kirken.
De fremmødte gav, under den efterfølgende kaffe med lækkert hjemmebag, udtryk for at det havde været en god oplevelse.



