Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Dagplejens Dag fejret hos de private

Onsdag den 9. maj fejrede dagplejer landet over sig selv til Dagplejens Dag. Det gjorde de også hos de private dagplejere i Østervrå.

Dagplejer Jane Christensen fra Æblehaven havde gæstfrit slået dørene op for sine kolleger af private dagplejere i Østervrå og Thorshøj. – Det er altid spændende for børnene at komme på besøg hos hinanden, nye omgivelser og nyt legetøj er godt at gå på opdagelse i, fortæller Anette Jensen fra Anettes Dagpleje.

Solen viste sig fra sin bedste side, og alle både store og små nød at kunne være ude – også da dagens traktement skulle nydes. De nybagte boller og banankagen forsvandt som dug for solen, og så blev der igen leget, cyklet og ”bagt” sandkager i stor stil. Lidt senere fristede dagplejerne med popcorn, saltstænger og en lille slikpose, og det kan man vel ikke sige nej til.

Når det går godt så suser tiden af sted, og lige pludselig var klokken 12, og det var blevet tid til rugbrødsmadder og middagslur.

ÅB

Populære artikler