Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Clever klar med ladestation til elbiler på Trafikcenter Syd

SYVSTEN: Clever melder sig klar til at opstille en ladestation bestående af 8 overdækkede ladestandere ved Trafikcenter Syd tæt på E45 syd for Sæby.

Desuden påregnes opstillet transformerstationer og en toiletbygning, hvorved det fremtidige bebyggede areal vil udgøre 415 m2.

Projektet fra Clever er blevet screenet af Frederikshavn Kommune. I sin vurdering finder kommunen, at det ikke vil få indvirkninger på det omkringliggende miljø.

I vurderingen af projektet fremgår det, at det er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke omfattet af risikobekendtgørelsen.

Det fremgår endvidere, at der på arealerne ikke skønnes at være fredninger, kulturelle eller arkæologiske værdier, som kolliderer med projektet.

Notabene

Populære artikler