Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Cirkus Mascot besøgte Dybvad

Omkring 250 børn og voksne valgte at gå i Dybvadhallen og få en hyggelig cirkus – oplevelse sidste søndag.
Cirkus Mascot besøgte nemlig byen og havde stillet manegen op i hallen.

Når man trådte inden for duftede der allerede af cirkus med popcorn og alt hvad der hører sig til, når man går i cirkus. Der var også nogle fantastisk flotte balloner m.m., som man kunne købe.

Cirkus Mascot havde alt, hvad der hører sig til i et cirkus – der var en fantastisk god klovn, som bare kunne lidt af hvert og det viste han hele vejen igennem, for han blev også brugt mellem numrene til at få det hele til at hænge sammen.

Der var et flot hundenummer, som gjorde stor lykke – for ikke at nævne nummeret med grisene, der hed Yrsa og Cille.

Bugtaleren vakte helt specielt børnenes interesse med skoene, som kunne tale.

Dygtige jonglører var der helt bestemt også og det fascinerede børnene – ligesom nummeret med hulahopringene gjorde det.

I pausen var der mulighed for at få en ridetur på æslet, som cirkus havde med og samme æsel viste sig at kunne finde tørklæder med bestemte farver.

Publikum blev ligeledes involveret – bl.a. i et bilnummer – der vakte stor jubel – det var i øvrigt klovnen, der var chauffør på ”bilen”.

Et af de sidste numre var med en utroligt dygtig og overordentlig smidig artist, der virkelig imponerede publikum med sin kunst.

Hele forestillingen sluttede med den store finale og så var der en overraskelse til alle børn, når de gik ud – nemlig en flot cirkusplakat.

En god oplevelse for både voksne og børn i søndags i Dybvadhallen og en god start på påskeferien.

Jo-Jo

Populære artikler