Børnekor i indskolingen har øvet forud for juleafslutning i kirken.
Traditionen tro besøger indskolingen og mellemtrinet den sidste skoledag før Jul Torslev Kirke. I år har indskolingen som noget nyt øvet de salmer, som vil blive sunget i kirken. Der er oven i købet blevet dannet et lille kor bestående af omkring 15 børn, hvoraf hovedparten er drenge, som vil synge for, når indskolingen kommer i kirke. Det er organist Annette Bæk, der sammen med Marianne Bentsen (frivillig) og Lone Haugaard (Østervrå Menighedsråd), der 4 gange har været i indskolingen for at øve med børnene forud for den store finale i kirken tirsdag den 19. december. De er alle tre meget tilfredse med børnenes indsats og det engagerede kor – så mon ikke at julen får englelyd, når de mange børnestemmer synger Julen ind i kirken…?




