Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Åbningsfesten hos Bachmanns Tæpper
og Gulve blev et tilløbsstykke

Allerede langt oppe af Jernbanegade, hvor butikken ligger, kunne man mærke duften af grillpølser og når man nærmede sig den nye butik, kunne man se, at rigtig mange havde fundet vej ind for at tale om gulve og tæpper med indehaver Tobias Bachmann og ønske ham tillykke med den nye butik.

Det var som om, man havde ventet på, at netop sådan en butik skulle åbne i Dybvad. I hvert fald havde Tobias travlt med at tale med eventuelle kunder det meste af tiden.

Der kom mange folk fra byen, både private, forretningsfolk og folk fra de forskellige foreninger, for at ønske tillykke med den nye butik og der var kolleger og endelig også mange folk udefra, som benyttede åbningsdagen til at få en god snak med ejeren af gulv- og tæppebutikken om netop deres gulvproblem.

Der var grillpølser med brød og tilbehør samt en lækker kagemand og drikkevarer, som dem der kiggede ind kunne nyde. Tobis Bachmann havde ikke selv meget tid til at slappe af, men som han sagde, var han både glad og overrasket over den store interesse, der var for hans nyåbnede butik – Bachmanns Tæpper og Gulve i Dybvad.

Jo-Jo

Populære artikler