Dansk er et meget svært sprog, vejret er koldt og det er ude på landet – langt væk fra millionbyen Rio i Brasilien. Alligevel er 17-årige Cecilia Siracusa vældig glade for at være i Danmark, hvor hun er udvekslingsstudent hos Caroline Holst og Frode Thule Jensen i Østervrå.
– Jeg elsker Danmark! Så klart lyder det fra Cecilia, da jeg møder hende til en snak på gården Fjeldgaardsodde i Østervrå. Cecilia har været en del af familie siden august 2019, og hun er begejstret for alt, hvad hun har oplevet indtil nu. – Jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle forsøge at opleve så meget som muligt, fortæller Cecilia, og hun har fået lov til at kaste sig ud i det. Allerede efter tre dage gennemførte hun en 20 km lang cykeltur i forbindelse med Landsbyløbet, og i december løb hun fem km til Juleløb i Hjørring.
Dansk er svært
Cecilia havde hørt at danskere ikke er et særlig åbent folkefærd, men det er slet ikke det hun har oplevet – tværtimod, og vejret er heller ikke så koldt, som hun havde frygtet. Til gengæld synes hun er dansk er et meget svært sprog at lære, men hun prøver. – Frode og Caroline hjælper mig rigtig meget, så jeg kan efterhånden forstå en hel del, forklarer Cecilia, som i samtalen veksler mellem dansk og engelsk.
Det gør mig ikke noget at bo på en gård, siger Cecilia, der sender mange billeder af gårdens køer til sine venner og familie. – Jeg har kun prøvet at arbejde en lille smule med dyrene, og det er mest, når værtsparrets to børnebørn kommer på besøg. De er vilde med at komme med i stalden, og så går jeg med dem.
Forskelle
Hun er altså faldet godt til derude på landet – pigen fra millionbyen Rio. Hver morgen cykler hun ind og tager bussen til gymnasiet i Frederikshavn, hvor hun går på musiklinjen, her befinder hun sig også godt. – Jeg er blevet taget god imod af mine klassekammerater, og jeg synes, det er så fedt, at man kan vælge en bestemt linje på sin uddannelse, det kender jeg ikke fra Brasilien.
Noget af det, der har slået mig mest er, hvor organiseret og ordentligt alting er i Danmark, hvor det er mit indtryk, at der bliver taget hånd om tingene. Det føles også som om, der ikke er særlig store sociale forskelle i Danmark, og det er meget forskelligt fra mit hjemland, hvor der kan være meget stor forskel på rig og fattig, konstaterer Cecilia.
I fritiden er hun hjælpeinstruktør på forældre/barn-holdet i Gymnastikforeningen 77 Østervrå (GF77). – Det små børn er så søde, jeg har helt sikkert lyst til at lave noget lignende, når jeg kommer hjem, lyder det med et stort smil. Personligt går hun til yoga i GF77, det er hun meget glad for, selv om det er noget hårdere, end hun havde forventet.
– Jeg har oplevet ting, som jeg aldrig troede jeg skulle opleve som storbypige, så der har ikke været plads til den store hjemve, måske en lille smule i en stille stund, indrømmer Cecilia.
Alle oplevelserne gemmer hun i sin dagbog, og der er stadig plads til flere. Den næste udfordring er, at hun synger solo i forbindelse med gymnasiets kommende musical ”Sagen om Kirsten”.
Inden længe skal hun med Caroline og Frode samt deres søn, svigerdatter og to børnebørn på skiferie i Sverige. – Det glæder jeg mig rigtig meget til, for det er første gang jeg skal opleve sne, men er også spændt og lidt nervøs for at skulle stå på ski, slutter Cecilie med en lille forsigtig latter.
Fremtiden
Halvdelen af det elleve måneder lang ophold er godt og vel gået, og når hun kommer hjem håber hun på at komme på University, hvor kunst og design, står højt på ønskesedlen, men også international økonomi og politik er en mulighed.
Den 28. juni slutter opholdet, men inden skal hun have sin ilddåb, nemlig trække en ko i ringen til dyrskue i Hjørring.
ÅB
Fotos Ejvind Pedersen
