Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

Bødkergården til jul i kirken

De store børnehavebørn fra Bødkergården var igen i år inviteret i Østervrå Kirke for at høre juleevangeliet. 

Børnene blev mødt af sognepræst Helge Morre Pedersen fra Albæk-Lyngså, organist Annette Bæk og Lone Haugaard fra menighedsrådet – og så af en lidt fræk hånddukke, Albert.

Heldigvis kunne de søde børn både hjælpe Albert med at tælle rigtigt og fortælle ham, at man altså skal gøre, hvad de voksne siger, så han var faktisk helt stille, da børnene skulle høre beretningen om Maria og Josef og Jesu fødsel. Her blev rollerne spillet af flaskedukker ledsaget af første vers af ”Et barn er født i Betlehem”. Til sidst afslørede præsten, hvordan præsten iklæder sig den flotte kjole til højtider – og igen måtte børnene hjælpe med at få fortalt, hvor blandt andet præstekraven rigtigt skal sidde. 

Organist Annette Bæk sang til sidst en salme med fagter med børnene og så fik de juice og gifler inden turen igen gik i flyverdragter tilbage til børnehaven.

Populære artikler