Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

Nyt samarbejde om ungdomshåndbold

Håndboldafdelingerne i Østervrå IF og Tårs/Ugilt IF har indgået et holdsamarbejde omkring seks af deres ungdomshold.  

Holdoversigten for den kommende sæson i ungdomsafdelingerne hos ØVI håndbold og TUI håndbold ser lidt anderledes ud. De to klubber har indgået et samarbejde, så det nu hedder TUI/ØVI på holdkortet, men spillerne hører stadig til i deres oprindelige klubber. 

De hold det drejer sig om, kommer til at træne både i Østervrå og i Tårs, mens hjemmekampene spilles skiftevis i Østervrå og Tårs.

Begge klubber har indset, at det er nødvendigt med et samarbejde i de små klubber, så der er et tilbud til spillerne. – I nogle årgange er det også svært at stille hold især i de ældre årgange, hvor de unge f.eks. tager på efterskole el. lign, forklarer Charlotte Albertsen fra ØVI. Vi ser samarbejde som en stor styrke, som vi så småt tog hul på i forrige sæson med samarbejde omkring et par drengehold og et pigehold. 

 

Større udbytte
Begge klubber er positivt indstillet i forhold til samarbejdet. – Det handler om, at vores børn og unge mennesker skal have lov til at spille håndbold, fortsætter Charlotte Albertsen, og samtidig er det også fedt for både spillere og trænere, at være mange til træning. 

Planen er, at vi vil benytte det, at vi har mange spillere og trænere til at lave forskellige samtræninger på tværs af årgangen f.eks. målmandstræning, fløjtræning osv.

Begge klubber er sikre på, at de kan skabe et rigtig godt klubmiljø, hvor der bliver gået til den til træning, og hvor det skal være sjovt at være, men absolut også et sted, hvor det sociale er i højsædet. 

Det nye holdfællesskab indleder sæsonen med at deltage i Tornby Cup den sidste weekend i september. – Alle holdene overnatter på Torslev Skole i Østervrå, og kampene spilles rundt omkring i Hjørring Kommunes haller. I slutningen af oktober er begge klubber med til Trolle Cup, og i Påsken 2019 deltager vi i Rødspætte Cup. 

Vi glæder os til at komme i gang – både nye og gamle spillere er mere end velkomne.

Træningen starter op i uge 36, slutter Charlotte Albertsen.

ÅB

Previous article
Next article

Populære artikler