Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

God idrætsuge – med et hav af tilbud

Det 1. arrangement foregik onsdag aften, hvor Onsdagsmotionen startede fra klubhuset i stedet for i Søparken og her var der 20 motionister, der var med på turen, der sluttede af igen ved klubhuset, hvor der var mulighed for at nyde et glas vin, øl eller vand.

Torsdag var traditionen tro den store familieaften, hvor der blev serveret pasta og kødsauce med salat og flûtes med 80 spisende gæster. Samme aften var der 5 hold med til 7-mandsturnering for serie 4 og 5.

P.g.a. det kraftige regnvejr havde man valgt at flytte Dybvad Mesterskabet i høvdingebold ind i hallen. Der var fire hold, der skulle dyste nemlig Dybvad Børnehave, Dybvad Handel- og Erhverv, Dybvad Skole og et rent børnehold.Den spændende finale stod mellem Dybvad Handel- og Erhverv og børneholdet og vinder blev Dybvad Handel- og Erhverv.

Fredag var det tid for den populære Fredags-spi-loppen, hvor der var 75 deltagere, der kunne spille mange forskellige slags bold, bage snobrød, hoppe på den store hoppepude, blive malet i ansigtet og meget mere.

Lørdagens program bød på den traditionsrige turnering i gadefodbold med seks deltagende hold. Vinderne blev De Tykke Drenge med FC Sydbyen på 2. pladsen og på 3. pladsen FC Rumænien.

Der var sideløbende en familieturnering, hvor vinderne blev FC Bras-Hede.

Om aftenen var der helstegt pattegris med tilbehør på terrassen og her deltog 150, der samtidig havde mulighed for at følge VM i fodbold på storskærm i Klubhuset.

Søndag, der var sidste dag i idrætsugen, havde man for 1. gang flyttet Go Run fra Søparken og op til klubhuset og her var der 30 deltagere, der efter endt tur spiste rundstykker med kaffe eller saft til som en fin afslutning på en god uge med masser af tilslutning og positive tilbagemeldinger fra dem, der havde været med. Arrangør af idrætsugen var Dybvad Boldklub.

Jo-Jo

Populære artikler