Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Sæby var igen centrum for 24 Timer ved Havet

SÆBY: Paradisjorden ved Sæby Havn dannede i weekenden ramme om endnu en udgave af 24 Timer ved Havet, hvor løbere og motionister fra nær og fjern samledes til en weekend med masser af kilometer i benene og god stemning.

Deltagerne kunne vælge mellem flere forskellige udfordringer, herunder 3-, 6-, 12- og 24-timers løb samt halvmaraton og maraton. Nogle stillede op individuelt, mens andre deltog på hold.

Arrangementet tiltrak igen både erfarne ultraløbere og motionister, som gennem weekenden kæmpede mod både tiden og sig selv på den afmærkede rundstrækning ved havnen.

24 Timer ved Havet har gennem årene udviklet sig til et af landets mest kendte ultraløb og var samtidig vært for de danske mesterskaber i 24-timers løb.

Arrangørerne kunne endnu en gang glæde sig over stor aktivitet på ruten og mange deltagere, som bidrog til den særlige stemning, der kendetegner løbet ved Sæby Havn.

SEB

Populære artikler