Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Petrols indtager Dybvad

Når Dybvad Boldklub på lørdag den 5. april blænder op for en ny udgave af  Dy’va Halbal, bliver det endnu en gang det populære danseband Petrols, der går på scenen for at fyre op under selskabet. 

Bandet består af fem top-rutinerede medlemmer, der spænder over hele den musikalske palette – og de lover på forhånd 100 procent feststemning, når der skal sparkes hits fra flere årtier ud over scenekanten til Dybvadhallens gæster.

Ud over Petrols vil Joakim Brader traditionen tro følge trop ved DJ-pulten aftenen igennem, så der skulle være alle muligheder for non-stop trængsel på dansegulvet, når festens buffet først er indtaget.

Årets udgave af Dy’va Halbal er den sjette i rækken, og Boldklubbens bestyrelse glæder sig til at kunne gentage succesen fra de foregående år, hvor Petrols også har været på plakaten. Formand Klaus Nielsen fortæller, at der i skrivende stund er reserveret godt 350 pladser til spisning inden ballet åbner for alvor – og at der formentlig bliver run på billetsalget i den sidste uge ligesom tidligere. Han oplyser desuden, at der også bliver adgang for gæster, som ikke har valgt at købe billet til aftenens menu.

Populære artikler