
125 børn og unge havde en fest til Pool Party i Østervrå Svømmehal. Der blev hyggeligt, leget og ”moslet” rundt i vandet, hvis turen ikke lige gik i baren.
Østervrå Idræts- og Kulturcenter kan notere endnu en ”fed fest” i centrets svømmehal. Tirsdag aftens Pool Party lukkede i to omgange børn og unge ind til en masse fest, farver og musik i det våde element.
67 børn deltog hos de yngste, og 51 af de lidt ældre børn og unge stemplede ind på hold to. – Alle havde en virkelig fantastisk aften, helt uden nogen former for uheld, og det er vi naturligvis rigtig glade for, lyder det fra idrætscentret.
Liveskærm
Et nyt ansigt stod bag mixerpulten for at sende tidens musik ud over festen med mulighed for at ønske egne favoritter. Et nyt indslag med liveskærm, som viste billeder af deltagernes aktiviteter i vandet, og børnene synes, det var sjovt at ”se sig selv” på skærmen. Ind imellem blev der vist musikvideo, der inviterede deltagerne til at danse med i vandet.
Børnene hyggede sig med de mange legeredskaber, sprang ud fra vipperne, danse, havde i det hel taget en fest, også i baren, som var godt forsynet med slik, chips og slush ice.
For at gøre det let for deltagere, forældre og de mange frivillige hjælpere, var alt betalt i entrébilletten – altså en fest med ”all inclusive”.
ÅB




