Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Få en hot kunstoplevelse i Kulturcenter Vendsyssel

Det er et scoop! Mød Mie Mørkeberg i Sæsing den 20. november, som er lige omkring det tidspunkt, hvor hendes store maleri bliver afsløret på Christiansborg!

Mie Mørkeberg er en meget anerkendt og aktuel kunstner, som for tiden arbejder på et gruppeportræt af 30 kvindelige politikere til Samtaleværelset på Christiansborg Slot/Folketinget. Maleriet afsløres i november 2024, og foredraget giver en helt aktuel indsigt i kunstnerens arbejde.

Mie Mørkeberg maler betydningsfulde kvinder frem i lyset! Hør om både det politiske gruppeportræt og egne værker.

Mød Mie Mørkeberg og få indsigt i både aktuel kunst og i historie med afsæt i det store gruppeportræt med symboler taget fra kvindehistoriske begivenheder og bevægelser.

Oplev Mie Mørkeberg fortælle om sin egen produktion generelt – og særligt om arbejdet omkring gruppeportrættet. Få historien om alt fra da Mie Mørkeberg blev kontaktet fra Christiansborg i 2022 og spurgt om hun ville påtage sig opgaven, til det store arbejde omkring værket, overvejelser kunstnerisk, samtaler med politikere og meget mere.

Mie Mørkeberg er udvalgt af Folketingets Rådgivende Kunstudvalg til at udføre maleriet af 30 udvalgte kvindelige politikere, som har haft betydning for kvinders demokratiske virke i Danmark siden 1915.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med KVIV Kunstens Venner i Vendsyssel, og billet fås her www.fof-vendsyssel.dk

Populære artikler