Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Idrætssamvirke søger modtagere til hæderspriser

Idrætsforeninger i Frederikshavn Kommune opfordres til at indstille kandidater til en ny hæderspris, som Idrætssamvirket har oprettet i samarbejde med Sparekassen Danmark. Prisen har fokus på unge idrætsudøvere under 25 år, som fortjener en hyldest – og der er flere kategorier at vælge i mellem. 

I samarbejde med Sparekassen Danmark har Idrætssamvirket lanceret et foreløbigt treårigt samarbejde om seks priser, der skal hylde ungdommen blandt idrætsforeninger i Frederikshavn Kommune. Det nye initiativ skal ses i lyset af, at Frederikshavn Kommune har valgt at nedprioritere deres årlige Prisfest og Godt-Gået-Prisen. – Vi er overbevist om, at der ude i foreningerne er adskillige unge mennesker, som fortjener en hyldest, og vi er også klar over, at det kan være svært at vælge, og derfor er der også forskellige priser at hente, fortæller formanden for Idrætssamvirket Hasse Christensen. 

Prisfest
Idrætssamvirket har netop udsendt invitation til alle idrætsforeninger, hvori formanden, sammen med den øvrige bestyrelse, opfordrer alle foreninger til at komme til tasterne, hvis de har nogle medlemmer, der fortjener et ekstra skulderklap. 

Når Sparekassen og Idrætssamvirket i fællesskab har fundet frem til, hvem der har fortjent priserne, bliver de hædret ved en stort anlagt hædersprisfest på Frederikshavn Gymnasium fredag den 8. marts. – Vi håber, der er mange, som vil bakke op om det spændende arrangement, hvor der, udover prisoverrækkelserne, også venter halvanden times god underholdning med lidt godt til ganen og en ekstra aktivitet, der giver et smil på læben til at gå hjem på, lover arrangørerne.

ÅB

Populære artikler