Dybvad Varmeværk nedsætter varmeprisen.
Der blev torsdag den 29.06.2017 afholdt Ordinær generalforsamling for Dybvad Varmeværk på Dybvad kro.
Bestyrelsens beretning for Dybvad varmeværks 57. drifts år.
Der var 18 fremmødte incl. bestyrelsen.
Formand Peter Boel Beck bød velkommen og aflagde beretningen for året.
Dybvad Varmeværks bestyrelse har besluttet at nedsætte prisen på varme med 12,2 % på den variable afregning. De faste afregningspriser forbliver tillige uændret i 2017/2018
I øvrigt henvises til vores priser på vores hjemmeside.
Nedsættelsen gælder for hele fyringssæsonen 2017/2018. Prisnedsættelsen er blevet muligt efter et særdeles godt resultat for regnskabsåret 2016/2017.
Prissænkningen er allerede gennemført og vil fremgå af årsopgørelsen der er udarbejdet og er udsendt til forbrugerne.
Årsagen til det fine regnskab kan primært forklares med følgende:
Forventningerne om mere fordelagtigt forhold mellem salg af varme og produktion af varme. Bl.a. med varmeværkets akkumuleringstank, kan der i visse perioder af året fortages en mere rentabel produktion, idet kedlen i varme perioder kan køre ”normal” tryk og producere til akkumuleringstanken, og herefter være lukket i helt op til 5-6 dage helt afhængig af årstiden.
Dette medvirker til en mere rentabel produktion.
Der er i varmeåret fortaget optimering af kedel, hvilket har til formål at forbedre forbrændingen og dermed medvirker til en mere rentabel produktion.
I varmeåret er fortaget optimering af varmeværkets kedel.
Bl.a. Vandkølede kedelsektioner, nye dyserør, støbning af beton i kedel samt støbning af indskubberkanal, montering af tændbuer, udskiftning af ristelamel.
I varmeåret er alt styringsteknik blevet udskiftet, styringen er hermed 100%, det bevirker jo en bedre styring af kedel og ikke mindst en 100% forbrænding.
Bestyrelsen valgte fra 01.04.2016 at indgå samarbejde med Hørby Varmeværk på det praktiske niveau. Det drejer sig driftsassistance.
Dette samarbejde har fungeret rigtig godt i det år, som er gået, og vi har evalueret på samarbejdet og aftalt, at det skal fortsætte uændret fremadrettet.
På det driftsmæssige plan fortsætter begge værker på samme måde som hidtil, regnskaberne er helt adskilte.
Bestyrelsen vil naturligvis fortsat arbejde for at drive varmeværket så billigt og effektivt som muligt. Et af midlerne til dette er bl.a. at få tilsluttet flere forbrugere til varmeværket, hvilket burde være muligt efter nedsættelsen af værkets takst på den variable med 12,2% fra og med indeværende fyringssæson. For de som står overfor at skulle udskifte varmekilden i husholdningen, vil det derfor være en god idé at kontakte varmemester Jens Larsen, for at få overblik over den reelle udgift og overveje at vælge en særdeles miljøvenlig varmekilde i husstanden.




