Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Weekendens  fodboldresultater

Herre serie 2:
Efter sidste weekends skuffende 2-3 nederlag til Hals, skulle Flauenskjold IF’s 1. hold forsøge at komme tilbage på sporet, og det må siges at lykkes.

Hjemme på Nordturn Arena tog man således i mod topholdet fra Strandby, og via en flot spillet 1. halvleg kunne hjemmeholdet således gå til pause med en 4-0 føring, på to mål af Christian Kjeldsen, samt Jeppe Grøntved  og Andreas Aastrup.

2. halvleg blev mere kontrolleret og gæsterne fik mod slutningen reduceret til slutresultatet 4-1.

Med sejren topper Flauenskjold nu rækken med 18 point, side om side med Dronninglund.

Næste lørdag gælder det Harken på udebane.

Herre serie 4,1:
2. holdet i serie 4 tabte søndag lokalopgøret mod Klokkerholm med 3-1 efter 1-1 ved pausen. Flauenskjolds enlige mål blev sat ind af Mikkel Mortensen.

Fredag er der udekamp mod Ulsted på programmet.

Herre serie 4,2:
3. holdets kamp blev aflyst da Try/Thorshøj ikke kunne stille hold.

Næste lørdag gælder det topholdet Voerså på udebane.

Herre serie 5:
Serie 5 herrerne vandt på hjemmebane med 4-3 over Lyngså. Perparim Gashi lavede hattrick, mens det sidste mål blev sat ind af Ramazani Rashidi.

Næste søndag kommer Syvsten på besøg.

Kvinder serie 2:
Damerne var oversiddere i denne runde.

Næste søndag er der udekamp i Holtet.

IS

Populære artikler