Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Sommerkoncert i Østervrå

Østervrå menighedsråd glæder sig til at invitere til 30 års jubilæumskoncert med Mikala Petri og Lars Hannibal i Østervrå kirke fredag den 1. juli.
Michala Petri og Lars Hannibal spillede første hele koncert sammen i 1992. Siden er det blevet til ca. 2.000 koncerter rundt i verden, fra de mindste kirker til de største koncertsale og festivaler.

Duoens repertoire spænder fra den tidlige renæssancemusik, over barok, klassisk, og romantisk musik til den nutidige musik, hvoraf meget er skrevet til Petri/Hannibal Duo.

Petri/Hannibal Duo har udgivet 8 albums,- det seneste BLUE med originale kompositioner af Lars Hannibal, og nogle af hans arrangementer af danske sange, udkom i efteråret 2020.

En koncert med Petri/Hannibal Duo er en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden. Duoen har med deres store fælles erfaring udviklet en ligefrem, uhøjtidelig og stærkt kommunikerende koncertform, hvor de med korte introduktioner guider publikum til forståelse af det særlige ved de enkelte værker.

Duoen kigger til stadighed fremad, – og programmet på jubilæums tourneén vil også indeholde nogle af Hannibals nye smukke og meditative værker, nye arrangementer af danske sange og selvfølgelig noget af den musik som har fulgt Petri/Hannibal igennem, de nu snart 30 år de har spillet sammen, bla. musik af J.S.Bach, A. Corelli, Carl Nielsen og Edvard Grieg.

Vi glæder os til en fantastisk aften i musikkens tegn, hvor alle er velkomne, lyder det fra Jens Martin Fjordbak fra Østervrå menighedsråd.

Populære artikler