Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Spilleaften med grin og forfriskninger

To hyggelige og kendte spil satte erindringerne i gang og lokkede de gode grin frem, da De Frivillige forleden aften havde inviteret beboerne til spillehygge på Østervrå Ældrecenter. 

Det gode gamle Æselspil og Hvem-hvad-hvor var fundet frem forleden aften til en hyggelig fælles aften med spil og samvær. Det klassiske kortspil, hvor det gælder om at komme af med alle sine kort fik sat gang i snakken om talrækken fra 1-20, og der blev diskuteret ivrigt hen over kortspillet, og mange gange i løbet af aftenen kunne man høre deltagerne sige: – Kan du huske?

En omgang Hvem-hvad-hvor satte også gang i en masse gode grin, når deltagernes paratviden blev udfordret – ind imellem med lidt tvistede spørgsmål. 

Personalet sørgede undervejs for at holde spillerenes hjerner skarpe med dejlige forfriskninger, og aftenen sluttede med kaffe og kage til både vindere og tabere. 

ÅB

Populære artikler