Penta Brass i Volstrup Kirke
De 10 kirker mødes i Volstrup Kirke
Tirsdag den 22. marts 2022 er ”De 10 Kirker” på banen med en fælles koncert i Volstrup kirke. – Der vil lyde festlige messingblæsertoner, når den nordjyske kvintet PENTA BRASS lader instrumenterne klinge. Trompeter, horn, basun og tuba er instrumenterne i en kvintet, som består af: Nicholai Andersen og Rikke Øland på trompet, Erik Sandberg på horn, Ida Hovde på basun og Mattias Johansson på tuba.
Ved koncerten i Volstrup kirke vil kvintetten fremføre både klassisk og mere folkelig musik.
En af koncertens attraktioner er en messingblæserkvintet skrevet af Volstrup kirkes tidligere organist Ivan Høiberg. Musik, som er lige til at gå til, som al Ivan Høibergs musik jo er.