
Interessen for at bygge nyt i Østervrå er så stor, at der aktuelt kun er én enkelt grund ledig i en tidligere udstykning fra 2014. Borgmester Birgit S. Hansen har svaret på en opfordring til, at der udstykkes flere byggegrunde i Østervrå.
Status på den seneste udstykning i Bakkevænget i Østervrå på otte byggegrund, er at én købsaftale mangler underskrift og én er reserveret på de to sidste grunde i området. Der er én grund tilbage fra udstykningen i 2014, og derudover er der tre huse til salg i området.
Borgmester Birgit S. Hansen har fået en opfordring til at kommunen tage fat på en ny udstykning, og den er blevet positivt modtaget. – Det er dejlig, at så mange ønsker at bygge i Østervrå, og vi skal overveje yderligere byggemodning, understreger Birgit S. Hansen. Vi er meget opmærksomme på den efterspørgsel, der er, men der er dog nogle overvejelser, vi skal have med i en eventuel ny byggemodning. Dels er der en større udgift, fordi vejen skal forlænges, og der skal opkøbes jord fra nogle lodsejere, derudover så skal vi også have respekt for, hvis private vil udbyde grunde, lyder meldingen fra borgmesteren.
Erhvervsjord
I valgkampen blev der også nævnt muligheden for erhvervsgrunde, fortsætter Birgit S. Hansen, og der kan kommunen henvise til arealet på Bjeldalsvej, hvor der er mulighed for at etablere lettere industri- og værkstedsvirksomhed eller f.eks. en mindre lagervirksomhed.
ÅB




