Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Østvendsyssel Folkeblad lancerer egen app

Endelig – i sidste uge blev vores nye app tilgængelig i Google Play og App Store. Vi har arbejdet på den i et stykke tid og vi har glædet os til at introducere den for vores læsere. 

Det system vi har brugt til e-avis indtil nu, synes vi ikke var så brugervenligt, men vores egen nye app indeholder KUN Østvendsyssel Folkeblad og er derfor nem at finde rundt i. På appen er der også avisarkiv, som indeholder de seneste års aviser. Ugens nye avis  bliver udgivet på appen hver tirsdag kl. 15.00. Det giver nye muligheder for os, vore annoncører og ikke mindst for vores læsere. 

I appen kan man f.eks. klikke på artiklerne, som så åbner i et mere læsevenligt look. Det look, som du selv kan tilpasse, gemmes og så husker appen fra gang til gang, hvordan du kan lide at læse artiklerne. Du kan også vælge at få artiklerne læst op. 

Appen er et rigtig godt redskab at have i lommen. F.eks. til bestyrelsesmødet, når snakken falder på, hvornår man havde generalforsamling sidste år og hvad der stod i annoncen eller hvornår Knud Hjørnholm i grunden havde 40 års jubilæum og meget mere.

Appen er ganske gratis og vi håber vores læsere vil tage rigtig godt imod den. Hent den og prøv den – den er bare rigtig god.

Udover appen er også vores E-avis blevet opdateret, således den fremstår i samme lay-out som appen. E-avisen findes på vor hjemmeside:
østvendsysselfolkeblad.dk

Red. 

Populære artikler