Tandlæge Kirsten Steffensen har svært ved at forstå det, men fakta er, at hun kan fejre 40-års jubilæum som tandlæge og 30 år som ejer af Tandklinikken Østervrå. Nu er klinikken og tandlægeboret overladt til næste generation, og 1. oktober går Kirsten på pension.
Det er svært at forstå hvor tiden er blevet af, men tallene viser det jo. – Det føles både uvirkeligt og samtidig også ret fantastisk, for de er gået rigtig godt de mange år, lyder det med et smil og glimt i øjet fra Kirsten Steffensen.
Egentlig havde hun planer om at blive dyrlæge, men hendes læge frarådede det af hensyn til fysikken. I stedet rejste Kirsten til England for at arbejde et år, mens hun overvejede, hvad hun så skulle være. Flere havde foreslået tandlægefaget – og den tanke modnedes efterhånden.
Efter endt uddannelse fik hun ansættelse som tandlæge i militæret, hvilket også omfattede to måneders rekruttid. Det var også i disse år hun, gennem fælles venner, mødte sin kommende mand Lars Mejlvang Møller, der netop havde købt en gård ved Dybvad. Kirsten var slet ikke færdig med udlandet, og søgte til Schweiz for at arbejde som tandlæge. Senere blev hun gift med Lars og i løbet af årene kom tre børn til. Tilbage i Danmark blev det til ansættelse i et par nordjyske klinikker, indtil hun i 1995 overtog tandlæge Kjeld Bornæs’ klinik i Østervrå.
Stor tilgang af patienter betød at den nye klinikejer allerede efter et halvt år måtte ansætte en tandplejer, og siden har Kirsten drevet klinikken i tre årtier. – Det har været 30 år med stor taknemlighed for den store velvilje og tillid, jeg har oplevet helt fra begyndelsen, fortæller Kirsten. Det har været både spændende og dejligt at få lov til at følge flere generationer, og mange af dem, er jeg kommet tæt på – både i glæder og sorger.
Markant udvikling
Kirsten lægger ikke skjul på, at udviklingen i tandlægefaget har været ret markant i de tre årtier. Materialerne er gået fra sølv til plastfyldninger, rodbehandling er blevet mere avanceret, og digitaliseringen har ændret hverdagen radikalt – fra røntgenudstyr til journalsystemer. Hun har selv specialiseret sig inden for slidskader, kæbeproblemer og tandretninger. Patienternes behov har også ændret sig. – I dag er det kosmetiske i højsædet, der må ikke være synlige reparationer, og prisen spiller ikke helt så stor en rolle som før, oplever Kirsten.
Til gengæld bragte den fagre nye verden flere nye regler og bureaukrati fra Styrelsen for Patientsikkerhed ind i det daglige arbejde. Kravet om dokumentation lige fra rengøring over materialer og metoder til journalføring har fyldt rigtig meget både hos personalet og klinikejeren, der altid har vægtet patientkontakten. – Det vigtigste for mig har været, at patienterne kunne mærke, at jeg ville dem det bedste. Det har de kvitteret med ved at vise tillid til og fulgt mine råd og vejledninger – de har troet på, at det var den bedste løsning, jeg præsenterer dem for, og ikke bare fordi jeg skulle tjene penge, understreger Kirsten, som oplever at den generelle tandsundhed hos patienterne i Østervrå gennem årene er blev blevet bedre og bedre.
Generationsskifte
Sidste år blev der gennemført et generationsskifte i Tandklinikken Østervrå mellem Kirsten Steffensen og hendes datter Marie Møller Lund og svigersønnen Mads Møller Lund. – Det er en gave uden lige og mage, smiler Kirsten, som ikke er i tvivl om, at klinikken og patienternes tænder er i de bedste hænder. – Jeg er sikker på, at de vil udvikle klinikken med fokus på den nyeste viden – og det vil jeg glæde mig til at følge på sidelinjen.
Den 1. oktober går Kirsten officielt på pension. Tiden skal hun bruge på noget af alt det, som hun ikke har haft tid til. Bl.a. et medlemskab af Rotary Sæby, hvor hun brænder for et projekt med fokus på Indien. – Jeg var forleden inviteret ud på Dybvad Skole for at fortælle om Indien, og det kunne jeg godt tænke mig mere af, fortæller Kirsten, som også ser frem til inden længe at møde det 7. barnebarn, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg sagtens skal få tiden til at gå.
Klinikken afholder i oktober en offentlig reception, hvor der bliver lejlighed til at sige både goddag og farvel.
ÅB
