40 år med spulerbiler, gravemaskine og vejhøvl
Sæby & Rørholt Kloakservice blev grundlagt i 1984. Mandag den 4. november, markeres 40 års forretningsjubilæum med en reception på firmaets adresse på Lille Grønhedevej 10 i Sæby.
Vi skal nok sørge for slamsugeren er på behørig afstand den dag, lover John Hansen med et grin, men ellers bliver der naturligvis mulighed for at besigtige en hel del af vores maskiner og materiel, lover han.
Sæby & Rørholt Kloakservice blev som sagt grundlagt i 1985 af John Hansen. I 2003 åbnede de afdelingen Havnens Kloakservice. Firmaet er stadig ejet af John Hansen, som har kendskab til branchen gennem et helt arbejdsliv.
Han er lidt af en nørd i sit fag fx fortæller han, at de for nyligt selv har bygget alt hydraulik op fra bunden på en ny spulerbil, der knap er taget i brug endnu.
Firmaet har igennem alle årene haft tre medarbejdere foruden John Hansen selv og hans kone Aase, der huserer på kontoret og i bogholderiet. De seneste 18 år har sønnen Anders været ansat. Vi sætter utrolig stor pris på vores medarbejdere, fortæller jubilaren, hvilket også afspejles i at der ikke er særlig stor udskiftning i medarbejderstaben.
Affaldssortering
Sæby & Rørholt Kloakservice er osse Nedergaard Vognmandsforretning og Dansk Affaldsortering. Affaldssortering er et helt kapitel for sig. Vi har en stor pappresser, fortæller John den presser rent pap i baller på 540 kg og når vi har et helt vognlæs af dem, sælges de til højstbydende papirfabrik. Det samme gælder for vores flamingopresser. Gammelt flamingo presses i stænger på 25×25 cm og disse sendes så til Italien og bliver lavet til nyt flamingo.
Hvad kan de tilbyde?
Sæby & Rørholt Kloakservice tilbyder sig med TV-inspektion, slamsugning, rodskæring af trærødder i rør, tømning af olie, benzinudskillere og sandfang, tømning af vejbrønde og septitank, snerydning, strøning af salt og sand, transport af kemikalier, giftstoffer og brandbare væsker, udlejning af containerbiler samt alt i vognmandskørsel.
Vores primære arbejdsområde er noget med vand, fortæller John. Rensning og spuling og fjernelse af rødder i kloakrør, tømning af spetitanke og spuling af dræn, for blot at nævne noget af det vi går og roder med.
Så når du skal have renset din septitank eller spulet dit sivedræn, ryddet sne eller bare ryddet op har John Hansen helt sikkert grejet til det og han er kun et opkald væk for firmaet har døgnvagt, så vi besvarer opkald 24/7, lover John Hansen.
KØH2