Østvendsyssel Folkeblad

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Østvendsyssel Folkeblad

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
Thorshøj
Home›Thorshøj›257.570 kr. til flere aktiviteter i Thorshøj Gamle Skole

257.570 kr. til flere aktiviteter i Thorshøj Gamle Skole

By admin
26. september 2023
539
0
Share:

Mange flere skal inddrages i aktiviteter og fællesskabet omkring Thorshøjs nye kulturhus, og med det seneste bidrag fra Nordea Fonden kan folkene bag Thorshøj Gl. Skole tage hul på den lange liste af ideer, de brænder for at sætte i søen. 

Det nye køkken, som blev indviet for et par uger siden, er helt naturligt i spil, når der skydes gang i en lang række aktiviteter til både børn, unge og voksne. – Vi har flere målgrupper i tankerne, når det gælder madlavning – både hver for sig, men også sammen, fortæller Annika Thomsen. Vi har planer om at lave en BageCamp for børn i aldersgruppen 2.-5. klasse, og det udspringer egentlig af den succes, vi havde med bagehold sidste efterår. Nu vil vi så forsøge med et par sammenhængende dage, hvor børnene kommer og bager til flere forskellige måltider. Tanker er så, at vi kan slutte af med at invitere ind til en fælles brunch for alle, der har lyst. 

Fællesspisning
I Thorshøj bor en del med anden etnisk baggrund, og de borgere er også tænkt ind i de nye aktiviteter. – Vi forestiller os, at bl.a. vores serbiske, ukrainske og hollandske naboer kunne have lyst til at lave mad fra deres hjemland til en fælles kulturel aften med både tilberedning og spisning, fortsætter Annika Thomsen, vi har tidligere haft stor succes med at bringe mennesker tættere på hinanden, når det sker hen over god mad i hyggelige omgivelser. 

Et madhold for mænd er også på plads, med to erfarne lokale damer i vejlederrollen, skulle deltagerne være i rigtig gode hænder. Derudover bliver der også en aktivitet for børn i alderen fra 0.-1. klasse, og inden vi har set os om, bliver der også et tilbud med julebagning for både børn og voksne. 

Under snakken med Annika brede en duft af nybagte boller sig, det nybagte brød skal nemlig i spil, når der senere på dagen er 26 damer til ”Tråd og Tapas” på skolen, og længere hen på året bliver lokalerne sikkert fyldt op med deltagere til ”Julekrea for voksne”. 

Ydmyg og taknemlig
I Thorshøj har de haft fint held med at søge forskellige fonde om økonomisk hjælp til projektet med den gamle skole, og de er da også virkelig glade for al den hjælp, de har modtaget indtil nu. – Vi er virkelig glade, taknemlige men også ydmyge over, at opleve, når andre tror på vores projekt, smiler Annika Thomsen. Det har krævet en enorm arbejdsindsats, og det er da langt fra alle de fonde vi har søgt, der har givet noget. Det er et stort arbejde at skrive ansøgninger, og vi har virkelig brugt mange timer, dage og uger på det. Der er mange ting, man skal tage stilling til i sine ansøgninger, dokumenter, der skal vedlægges med beregninger, tegninger osv. I nogle tilfælde skal vi også afrapporterer, når projekterne er færdige. Til gengæld er det også en kæmpe forløsning, når det lykkes at komme i mål, ja, jeg kan næste ikke beskrive, hvor glad man er, slutter en virkelig storsmilende Annika Thomsen. 

Ny aktivitet: Discgolfbane
Thorshøj Borgerforening melder sig også på banen med nye tiltag. Foreningen har netop fået bevilget 41.998 kr. fra Frederikshavn Kommunes Distriksråd på en ansøgning om tilskud til at etablere en helt ny aktivitet i Thorshøj – en Discgolfbane med 12 kurve. Den nye aktivitet er en del af projekt ”Thorshøj i bevægelse”, som borgerforeningen har i samarbejde med Try-Thorshøj Boldklub, Thorshøj Gl. Skole og Thorshøj Idrætsbørnehave. Den nye aktivitet involverer flere matrikler i byen. Discgolfbanen har som nævnt i alt 12 kurve, og de bliver bl.a. fordelt på byens biodiversitetsgrund ved Hjørringvej, på området ved den gamle skole, på stadion og i anlægget. Spillet har sit udspring i golfsporten, men i stedet for køller og kugler anvender spillerne særlig discs, som de skal forsøge at ramme ned i kurvene. Der er engageret hjælp til at få banen designet, så den bliver passet rigtigt ind i lokalområdet.  – Vi går inden længe i gang med at etablere banen, og det bliver det spændende at se, hvordan det nye tiltag bliver taget imod, det er jo en aktivitet, der appellerer til alle aldersgrupper, lyder det forventningsfuldt. 

Discgolfprojektet har et samlet budget på 106.988 kroner, og egenfinansieringen udgør i alt 40.000 kroner. Der er frivilligt arbejde for 25.000 kroner.

ÅB

Læs hele ugens avis:
https://oestvendsysselfolkeblad.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0

Ugens avis samt avisarkiv

Følg os på Facebook

Østvendsyssel Folkeblad

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 95 18 81
E-mail: avis@oestvend.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Østvendsyssel Folkeblad