Østvendsyssel Folkeblad

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Distribution
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Østvendsyssel Folkeblad

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Distribution
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
Østervrå
Home›Østervrå›25 år med centerleder Søren Kiil i Østervrå Idræts- og Kulturcenter

25 år med centerleder Søren Kiil i Østervrå Idræts- og Kulturcenter

By admin
29. juli 2024
649
0
Share:
Fra venstre: næstformand Jørgen Kristensen, John Aage Pedersen og Søren Kiil ved Østervrå Idræts- og Kulturcenters 50 års jubilæum

Den 1. august er det 25 år siden Søren Kiil (61) tiltrådte stillingen som centerleder for Østervrå idræts- og Kulturcenter (OIKC), og han er blot den anden leder i det 52 år gamle center. Under Sørens ledelse er der sket en stor udvikling med en hel del fornyelser og flere er på vej. 

Østervrå Idræts- og Kulturcenter kunne for to år siden fejre sit 50-års jubilæum i særdeles fin form, og det resultat har centerleder Søren Kiil en meget stor aktie i. Søren Kiil har i alle årene været en engageret og seriøst arbejdende leder, med et helt særligt fokus på centrets økonomi, og det betyder også, at der altid er fuldstændigt overblik over budgetter og regnskab. 

Søren Kiil er uddannet revisor og kom til OIKC fra en stilling i Kommunernes Revisionsafdeling, og det har været et godt udgangspunkt i jobbet som centerleder. – Den indsigt jeg havde i det offentlige system, budgetlægning og -styring, har helt sikkert haft stor betydning i det daglige arbejde, mener Søren, som slet ikke har tal på, hvor mange omlægninger og ændringer, der har været i de sidste 25 år. – Det har da budt på en del udfordringer i årenes løb, og så er det godt at kunne holde tungen lige i munden, lyder det med et lille skævt smil. 

Store ændringer, forbedringer og fornyelser har der også været en hel del af i de sidste 25 år. I 2004 blev Kulturhuset bygget, Motionscentret er udvidet tre gange senest i 2015, og i 2017 kom den nyeste tilbygning med bibliotek, ungdomsklub og mødelokaler samt nyt indgangsparti til. For nyligt er der foretaget en del renovering og fornyelse bl.a. af omklædningsrummene, og mere er på vej. I øjeblikket er to meget store projekter i støbeskeen med byggeriet af en Sognegård i samarbejde med Torslev og Østervrå Menighedsråd samt et nybyggeri i tilknytning til projekt Hærvejen. 

OIKC er et kraftcenter midt i Østervrå by, med et kundegrundlag der favner særdeles bredt, og snart kan et nyt segment fra Hærvejen melde sig på banen.

Jobbet som centerleder var noget af et spring, men måske havde det ligget og luret lidt i baghovedet hele tiden? – Jeg havde jo min gang i centret helt fra barn og ung, senere kom min kone Helle og vores tre børn også til at bruge rigtig mange timer her, og nu er børnebørnene på vej, forklarer Søren, som aldrig har fortrudt sit valg. – Et stort plus er at man hver eneste dag møder nye og kendte ansigter i centret, og så får vi jo lov til at følge lokalområdets børn og unge i deres udvikling, og efter så mange år, så begynder de første jo at dukke op med deres egne børn, og det er rigtig sjovt, smiler Søren. 

Ingen skal beskylde centerlederne for at løbe af pladsen i OIKC. Søren er nemlig blot nummer to i rækken, og han afløste i 1999 sin forgænger John Aage Pedersen, men Søren har ikke været alene om opgaverne. – Det hele kunne slet ikke fungere uden mine fantastiske kolleger, Jesper, Gitte og Dennis samt naturligvis centrets bestyrelse, understreger Søren, der også selv er en del af centrets mange opgaver. Det er ikke usædvanligt, hvis arbejdsdagen for centerlederen omfatter opfølgning på budgetterne, at træde i livredderens rolle inde i svømmehallen eller at trække i hvid skjorte og sorte bukser for at servere til en begravelseskaffe i kulturhuset. – Et meget godt eksempel på, hvor varieret en helt almindelig dag i centret kan være, og fordi alle har den fleksible tilgang til opgaverne, så får vi tingene til at hænge sammen. Det giver også alle i huset en stor all-round viden, der udmønter sig i god service og hjælp til brugerne i centret, lyder forklaringen. 

Formanden for centrets største samarbejdspartner Østervrå Idrætsforening er også klar med rosende ord til deres centerleder. – Jeg vil gerne fremhæve det upåklagelige samarbejde med idrætscentret gennem 25 år, måske også fordi Søren kender forholdene set fra den anden side som aktiv. I kulturrepræsentantens rolle, vil jeg anerkende Sørens interesse i at servicere Østervrå Bibliotek og de kulturelle aktiviteter, der har været igennem årene, lyder det fra ØVIs formand og bibliotekar Knud Hjørnholm. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Søren Kiil er en rigtig talknuser med stor passion for budgetter og regnskabskolonner, og der skal helst være et godt positivt resultat på bundlinjen. Bliver han opmærksom på uregelmæssigheder, eller noget der ikke stemmer, så bider han sig ofte fast og forfølger problemet, indtil det er løst. Engagementet er stort – ingen tvivl om det, og det sker da også ind imellem, at han må stå på mål for små godmodige drillerier for sin grundighed, men samtidig er der rigtig mange, der er taknemlige for den store hjælp, de får af Søren til regnskab, ansøgninger m.m. Særligt kan de kommunale ”tilskudsregnskaber” give hovedbrud, også her er Søren altid klar til at stille sine faglige kompetencer til rådighed.  

Hvis man skulle sætte Søren Kiils 25 år op i et årsregnskab ville revisorpåtegningen være særdeles tilfredsstillende med forventning om, at den positive udvikling fortsætter. Driftsregnskabet udviser et flot positivt resultat, og der er sat godt med aktiver ind på balancen – og det skal fejres!

Reception 9. august
Idræts- og kulturcentrets bestyrelse fejrer deres centerleder fredag den 9. august med en reception i Østervrå Kulturhus, og de håber at se rigtig mange samarbejdspartnere, brugere af centret – nuværende og tidligere samt alle, der har lyst til være med til at gøre Sørens jubilæum til en helt særlig dag. 

ÅB

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0

Ugens avis samt avisarkiv

FOF bannerannonce
Flauenskjold vinter
Hjemmesideannonce
Byens Elteknik
SbyProdukt.png
KimJensen.png
Affaldssortering.png
Zoneterapi i Stagsted
KimJensen2.png
Nedergaard.png
Dall1.png
Søholt
Dybvad Planteskole
Hejslet
Elektrikeren.png
Hjemmeside
Onlineannonce
JerslevAuto.png
JerslevAuto.png
Hybengaardem.png
Spar_V_Taars
SbyProduktt.png - copy
KimJensen3.png - copy
Thiele.png - copy
Bachmann
MCC.png
MCC.png
Baggsens Begravelsesforretning
Lundholms Auto Autohjælpannonce
Jørgen Larsen annonce_02
Hjemmeside
Let-Køb Hørby
RSJ El-teknik Hørby
Maler Lajla Frandsen
KK-Import.png
Spar-D.png
NordjyskTeltudlejning.png
Jørgen Larsen annonce_01
Dall1
Houen.png
Hjemmesideannonce
Lundholm.png
Hjemmeside4
Netannonce
Webannonce

Følg os på Facebook

Østvendsyssel Folkeblad

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 95 18 81
E-mail: avis@oestvend.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Østvendsyssel Folkeblad