Østvendsyssel Folkeblad

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Østvendsyssel Folkeblad

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
Lendum
Home›Lendum›19 årig kok har fået en flyvende start

19 årig kok har fået en flyvende start

By admin
11. marts 2026
375
0
Share:

Der er kommet nye kræfter i køkkenet i Lendum Kultur- og Borgerhus. Den kun 19-årige kok Mathias Elholm Nielsen overtog forpagtningen af spisestedet den 1. januar, og starten på det nye kapitel er gået over al forventning.

LENDUM: Allerede den første måned viste, at der var god opbakning fra lokalområdet. Januar gik fint, men februar blev endnu bedre, fortæller den unge kok, som blandt andet markerede åbningen med et særligt tilbud på smørrebrød.

– Jeg satte et åbningstilbud på smørrebrød til 20 kroner og håbede på at sælge omkring 200 stykker. Men det endte med, at jeg solgte hele 600, siger Mathias Elholm Nielsen med et smil.

Den nye vært i kulturhuset er opvokset i Tårs. Han har nu købt hus i Lendum, hvor han bor sammen med sin mor og sin søster. Familien hjælper også til i køkkenet, når der er ekstra travlt.

Mathias afløser den tidligere værtinde Annette Kvist Bjerre og bringer både erfaring og ambitioner med sig ind i rollen. Han er udlært kok fra Bryghuset Vendia i Hjørring, hvor han arbejdede i fem år. Ved sin afsluttende eksamen opnåede han tre 12-taller og et 10-tal, hvilket udløste en sølvmedalje.

– Vi var tre, der fik sølv, og jeg var tæt på guld. Jeg fik 93 point, og der skulle 95 til for at få guld. Jeg er godt tilfreds og glæder mig til at lave god mad fra bunden – både til arrangementer i huset og ud af huset, fortæller han.

Han har givet sin virksomhed navnet “Den Gode Tallerken”.

Hjemmelavet mad til rimelige priser
I køkkenet lægger Mathias vægt på at lave mad fra bunden. Smørrebrød bliver anrettet med hjemmelavet pålæg og salater, og ambitionen er at tilbyde god mad til priser, hvor de fleste kan være med.

Både take away og mad ud af huset er allerede godt i gang, og der er planer om at udvide med flere tilbud i den kommende tid.

Kulturhuset råder over et moderne og nyrenoveret køkken med blandt andet nye køle- og fryserum, og det giver gode muligheder for at udvikle både klassiske og nye retter.

– Jeg vil gerne kombinere traditionel mad med nye idéer, så der er noget for enhver smag. Jeg glæder mig til at tage imod gæster fra både Lendum og oplandet, siger Mathias.

Lendum Kultur- og Borgerhus danner ramme om mange forskellige arrangementer, blandt andet selskaber, bryllupper, mindesammenkomster og det ugentlige bankospil hver tirsdag. Der er plads til op mod 150 gæster, og lokalerne kan også opdeles til mindre arrangementer.

Den populære “dagens ret” fortsætter desuden hver tirsdag, hvor maden både kan nydes i huset eller bestilles som take away.

Bestyrelsen ser frem til samarbejdet
I bestyrelsen for Lendum Kultur- og Borgerhus er der stor glæde over at have fået en ny vært på plads.

– Årets største nyhed er, at vi har fået Mathias som ny vært. Vi er begejstrede for de nye kræfter i huset og glade for, at han kan se potentialet i vores kulturhus, lyder det fra bestyrelsen.

For Mathias Elholm Nielsen handler det ikke kun om at drive køkkenet i kulturhuset, men også om at blive en aktiv del af lokalsamfundet i Lendum, hvor han nu både arbejder og bor.

Læs hele ugens avis:
https://oestvendsysselfolkeblad.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0

Ugens avis samt avisarkiv

Følg os på Facebook

Østvendsyssel Folkeblad

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 95 18 81
E-mail: avis@oestvend.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Østvendsyssel Folkeblad