Team Tårs Sparker igen Dæk
De tre drengerøve Anton, John og Bjarne der for første gang sidste år indkaldte til veterantræf ved Taarshallen er igen klar. Anton har godt nok solgt sit veterankøretøj, John er blevet bedstefar og Bjarnes P-plads er omdannet til en byggeplads, men det holder ikke de gæve fyre tilbage. Søndag den 16. september inviteres alle, med et køretøj de gerne vil vise frem, til træf omkring Taarshallen.
Alle udenoms arealer tages ibrug til at præsentere alt fra gamle ford A’er, store cadilac’er, blod røde corvetter, nostalgiske kadetter, motorcykler, knallerter osv.
Det koster ikke noget at deltage, det er bare at møde op.
Teamet håber på godt vejr og stort fremmøde og glæder sig til de mange flotte køretøjer.
Frisvømning for handicappede
Frisvømning for dig med særligt behov og ovenikøbet i 34 grader varmt vand.
Som noget nyt og ret enestående tilbyder Taarshallen nu frisvømning for handicappede og andre med særlige behov. Hver Tordag – foreløbigt frem til nytår er bassinet åbent for denne gruppe af borgere og deres ledsagere.
Taarshallen har et ønske om at ombygge omklædningsrum til svømmesalen så de på sigt også kan håndtere brugere der har liftbehov, det er der endnu ikke mulighed for.
Vi prøver dette som et forsøg for at klarlægge et fremtidigt behov. Samtidigt synes vi det er vigtigt at udbyde tilbud til alle grupper i samfundet og lige nøjagtigt frisvømning for folk med forskellige handicaps er ikke muligt ret mange andre steder udtaler bademester Martin Lind.
Der er ikke sat specielle kriterier op for hverken alder eller fysiske/psykiske udfordringer men man skal være opmærksom på, at omklædningsforhold ikke på nuværende tidspunkt er optimal i forhold til svære fysiske handicap. Det er derfor vigtigt man kontakter Taarshallens svømmesal inden man møder op, hvis ikke man i forvejen kender svømmesalen og dens omklædningsrums indretning.
Vi glæder os til at se en masse nye ansigter i vores svømmesal, slutter bademesteren.