Syng gospel for en dag
Søndag den 16 juni inviteres enhver der har lyst til at synge, til at deltage i gospel workshop. De tre kirker i byen, Adventistkirken, Frikirken og Folkekirken har sammen planlagt denne gospelworkshop og ‘dagens gospelkor’ skal efterfølgende deltage i den årlige friluftsgudstjeneste i anlægget kl. 16.30 samme dag. I anlægget bliver koret suppleret med et band, der spiller til lejligheden
Det er gratis at deltage i gospelworkshoppen og der vil undervejs være forfriskninger og frokost. Gospelworkshoppen vil være under ledelse af Freja Würtz, som har masser af gospel-erfaring fra Vor Frue gos-pelkor i Aalborg.
Så kom og vær med til en sjov og hyggelig gospelworkshop for alle aldre, lyder det fra de tre kirker i Østervrå.