Sommeraktiviteter i Østervrå
Gratis svømmebilletter, fo-to-grafering under vand sammen med PixlArt og floor-ball med Frederikshavn Blackhawks er sommertilbud i Østervrå til børn i alderen fra 6-17 år.
Frederikshavn Kommune har uddelt 1,8 millioner kroner til foreninger, institutioner og privatpersoner, der ønsker at lave sommerferieaktiviteter for børn i alderen 6-17 år. Det har resulteret i flere end 60 forskellige gratis eller meget billige aktiviteter i sommerferien fordelt over hele kommunen.
Børn og unge fra Østervrå og omegn kan naturligvis frit vælge, hvilke aktiviteter, de har lyst til at prøve, men helt lokalt bliver der aktiviteter i Østervrå Svømmehal og på P-pladsen ved Østervrå Idræts- og Kulturcenter.
Foto under vand
Hver tirsdag, onsdag og lørdag fra den 27. juli til og med 8. august kan alle børn i alderen fra 6 til 17 år benytte gratis kommunale svømmebilletter i Østervrå Svømmehal.
Lørdag den 1. august bliver der, sammen med de gratis svømmebilletter, et helt særligt arrangement i svømmehallen ”Billeder i Badeland”. Her kan du låne et undervandskamera til at lege og eksperimenterer med dine kreative evner under vand sammen med PixlArt. Det er helt gratis at deltage.
Floorball med Blackhawks
Folkene bag floorball i Frederikshavn vil rigtig gerne udbrede sporten til flere dele af kommune, og derfor kommer de to gange til Østervrå. – Vi stiller to minifloorballbaner op på P-pladsen ved idrætscentret, og samtidig har vi en fitnessstation, hvor deltagerne kan kombinerer spil på banen og mulighed for at prøve crossfittræning, fortæller formand Kasper Bagnkop fra Blackhawks. Vi vil gerne rundt og vise sporten frem i byer, som ikke deltager i floorballturneringer, så vi måske kan skabe rammer og mulighed for udvikling af flere foreninger. Det er mandag den 20. juli og onsdag den 5. august, at alle kvit og frit kan prøve floorballsporten.
ÅB