Slægtens Dag i Sæby 2019

Slægtens Dag i Sæby 2019 i Manegen fik et fint forløb – stort set efter planen. Der var ca. 130 gæster, det er næsten en fordobling i forhold til 2015, hvor Slægtens Dag første gang blev afholdt i Sæby.
Med silende regn udenfor, var det jo også rigtig godt vejr til slægtsforskning.Gæsterne gik skiftevis ind i foredragslokalet, til et af de fire gode foredrag: Peter H. Christensen fortalte om FamilySearch.org. slægtsforsker Kathrine Tobiasen fortalte om fæstebønder, og formanden for foreningen Danske Slægtsforskere Kirsten Sander der fortalte om slægtsforskning, og et om betydningen af DNA i slægtsforskning og ind i den store sal med de 16 stande fra slægtshistoriske foreninger og arkiver med flere. I pauserne var der god søgning på kaffe og kager i cafeen.
Holger Almholt fra Saltlandets historiske forening for Sæby og Omegn bød velkommen og åbnede Slægtens Dag for publikum. Derefter var der først foredrag om den store landsforening Danske Slægtsforskere, hvorefter et foredrag om fæstebønder sluttede formiddagen. Efter frokost var der først foredrag om FamilySearch, den kolossale og gratis søgetjeneste og til sidst om brug af DNA i slægtsforskning. Dagen sluttede med en lodtrækning, hvor MyHeritage havde doneret to DNA-test hos dette firma. Formanden for Danske Slægtsforskere Kirsten Sanders udtrak de to vinderlodder og overrakte vinderbeviser til Jens Dybro fra Brønderslev og til Alice Fredborg Sørensen fra Sæby.