Privat dagpleje på tur til Farm Fun
Den 26. august var Tina og Carstens private Dagpleje i Dybvad på deres årlige tur til Farm Fun ved Aalbæk.
Med på turen var forældre, dagplejebørn og søskende.
Vejret var rigtigt godt til en tur til Farm Fun, som er et meget populært sted for både børn og voksne.
Der blev kikket på dyr og der blev kælet for dyrene og de blev klappet og leget med.
Det var især kaninerne og marsvinene, der var populære.
Farm Fun har også alle tiders legeplads og den blev flittigt brugt og der blev leget på hoppepuder og i Halmhuset.
Der skulle også være tid til at spise madpakker og de små skulle have en lille lur.
Herefter skulle der køres med traktor og leges igen.
Turen sluttede med kaffe og kage og det var tid til at køre hjem med meget trætte men glade børn og vist nok også lidt trætte voksne.
Tina og Carsten var meget tilfredse og glade for turen og siger tak for en god eftermiddag til forældrene og alle børnene.
Jo-Jo