Oktoberfest på Østervrå Ældrecenter
Endnu engang, blev der afholdt en meget vellykket Oktoberfest på Østervrå Ældrecenter. Takket være de fantastiske frivillige der er tilknyttet huset blev Oktoberfesten en realitet igen i år. Der var stor tilslutning til festen af beboere, pårørende, personale og frivillige. Bordene var pyntet så smukt med efterårs blade, blomster og kastanjer. Der blev i løbet af aftenen sunget fællessang, der var lavet et sangblad med tre dejlige sange.
Det fantastiske køkkenpersonale leverede igen i år en super dejlig menu bestående af flæskesteg med hvad dertil hører og citronfromage, så lækkert.
De frivillige havde lavet et stort for arbejde i forhold til, at indsamle sponsor gaver til amerikansk lotteri, spændingen var stor, om der nu var gevinst på de indkøbte lodder.
Efter en dejlig middag blev der blev budt op til dans, ved musik af Volstrup harmonika klub, smilene kom frem, dansetrinene var ikke glemt, selvom man er 90 + og en kørestol kunne også svinges rundt. Imellem dansene kunne der nydes kaffe og småkager.