ØVI har styr på maden til koncert
Østervrå Idrætsforening sørger for mad og drikke efter Anne Linnet-koncerten.
Samarbejdet mellem Østervrå Menighedsråd og Østervrå Idrætsforening betyder, at koncertgængerne ikke skal gå sultne og tørstige hjem efter koncerten med Anne Linnet fredag den 18. maj i Østervrå Kirke.
I et telt vil bestyrelsesmedlemmer fra Østervrå Idrætsforening sørge for uddeling af tapas-menu og sælge vand, vin eller sodavand. Det bliver et stående arrangement, hvor man ved cafeborde, kan fordøje den gode koncert med noget til maven.
Der er stadig billetter at få til koncerten.