Af Jørgen Peder Clausager

I 1800-tallet havde adskillige herregårde og proprietærgårde store besætninger af malkekvæg; og indvandrede mejerifolk, ikke sjældent fra Holsten, lærte danskerne at lave godt smør, som kunne sælges og endog eksporteres.

På de mindre landbrug, bøndergårde og husmandssteder, havde man det problem at kvægbesætningerne var så små, at man måtte samle mælken fra adskillige dage, før man havde nok til at lave en portion smør. Da man ikke havde kølemuligheder, indvirkede det på smørrets kvalitet; mens ”herregårdssmør” var en kvalitetsbetegnelse, var ”bøndersmør” det foragtelige navn på en vare af dårlig kvalitet.

Problemets løsning viste sig at være samarbejde mellem de mindre landbrug; flere mindre bønder oprettede i fællesskab et mejeri, hvortil mælken kunne afleveres og bearbejdes dagligt; det blev starten på andelsmejerierne, hvoraf det første blev oprettet i Hjedding ved Ølgod i 1882. Ideen bredte sig som en steppebrand over hele landet, og allerede i 1890 var der 772 andelsmejerier, foruden et antal fællesmejerier, ejet og drevet af enkeltpersoner, men i øvrigt med samme driftsform som andelsmejerierne.

I Torslev Sogn var landmændene med på noderne, idet de oprettede andelsmejeriet i Thorshøj i 1887; det fik i løbet af de næste 20 år følgeskab af yderligere fire mejerier; vi vil i det følgende skitsere deres historie, ét for ét. I denne artikel beskrives mejerierne i Thorshøj og Østervrå; i den næste mejerierne i Søholt, Try og Vang.

Thorshøj Andelsmejeri
Mejeriet begyndte sin virksomhed den 1. juli 1887; blandt initiativtagerne var gårdejer Christen Jensen, Try Vestergaard, som var formand for mejeriets bestyrelse 1889-94. Den første bestyrer var Hans Marinus Tørsleff, som i 1894 blev afløst af Frederik Martinus Hansen Bang, der var indehaver af bestillingen til 1907. Efter ham kom Niels Christian Pedersen, som var bestyrer til 1925. Fra hans tid har vi nogle tal om mejeriet: I 1917 var der 88 leverandører med 1000 køer. I regnskabsåret 1910-11 blev der indvejet 1.900.000 kg. mælk og produceret 77.200 kg. smør; disse tal var i regnskabsåret 1913-14 – det sidste år før 1. verdenskrig – steget til 2.580.000 kg. mælk og 100.320 kg. smør; en flot fremgang som desværre blev bremset under krigen, hvor importen af kraftfoder til kvæget blev afbrudt.

Da Niels Christian Pedersen gik af i 1925 var en stor del af mejeriets maskinpark blevet fornyet, bl.a. dampmaskinen, centrifugen og smørkærnen. Det var således et ajourført mejeri som kunne afleveres til efterfølgeren Holger Kristensen, der tiltrådte 1. december 1925. I hans tid, i 1931, blev beboelsen i mejeribygningen udvidet fra de hidtidige 7 værelser, hvoraf 2 til personalet; desværre ved vi ikke, hvor meget større beboelsen blev!

Omkr. 1930 havde Thorshøj 98 leverandører med 1.400 køer; de leverede årligt 4.060.000 kg. mælk, hvoraf der blev produceret 174.318 kg. smør.

Holger Kristensen blev i 1938 afløst af Henry Andersen, der kom fra bestyrerstillingen i det mindre Hugdrup Mejeri; Thorshøj Mejeri har været i mejeriernes elitedivision, idet stillingen som bestyrer her kun kunne søges af folk, som allerede var bestyrere andetsteds. For Henry Andersen betød skiftet en lønforhøjelse fra 3.700 til 4.800 kr. om året. Ret omgående, i årene 1939-40, gennemførtes en stor ombygning og modernisering af mejeriet i Thorshøj, der herefter fremstod som et mønstermejeri.

Efter krigen fik Thorshøj sammen med to andre mejerier leverancen af fløde til de amerikanske styrker i Vesttyskland. Det forudsatte en efter tidens forhold ret stor investering, som dog rigeligt blev tjent ind ved merfortjenesten i løbet af de 2½-3 år, leverancerne stod på. I denne periode blev mejeriet jævnligt inspiceret af amerikanske veterinærinspektører, der kom på uanmeldt besøg.

I 1954 var smørkærnen fra 1925 udtjent; men i stedet for at investere i en ny kærne sluttede Thorshøj Mejeri sig til Kærnecentralen Vendsyssel i Hjørring, som var blevet grundlagt dette år, og som i 1962 havde 22 mejerier som leverandør. ”Hjemme” i Thorshøj havde mejeriet på denne tid 98 leverandører som indvejede 4.200.000 kg. mælk. I dette årti gik man over til at afhente mælken på gårdene i tankbil, og Thorshøj anskaffede to af disse.

Vigende smørpriser og strukturrationaliseringer i branchen bevirkede, at mejeriet i Thorshøj, sammen med 20 andre mejerier i Vendsyssel, blev overtaget af Mejeriselskabet Danmarks ”Region Nord” – det er via navnet ”MD Foods” blevet til vore dages Arla. Thorshøj lukkede og slukkede i 1969.

Østervrå Mejeri
Mejeriet blev bygget i 1898 og var fra starten et privatmejeri, ejet af Søren Madsen, som dog ret hurtigt har solgt til Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i Hjørring, idet han i 1901 var bestyrer af mejeriet i Østervrå. Parallelt med etableringen i Østervrå oprettede Søren Madsen en skummestation i Søholt, som senere udviklede sig til et fuldstændigt mejeri, og som han beholdt som sin privatejendom til 1913.

Vistnok i 1902 blev Søren Madsen afløst som bestyrer i Østervrå af Hans Peter Frederiksen Lystager, hvis navn er bevaret i den lille vej bag mejeriet. I 1906 – eller 1908 – købte Lystager sammen med direktør Muldbjerg i Hjørring mejeriet i Østervrå, og var fortsat driftsleder her; i 1912 købte han kompagnonen ud. I 1916 blev Lars Christian Haaning Lystagers medejer og virkede som bestyrer; men i 1917 solgte Lystager og Haaning mejeriet til en kreds af lokale landmænd, og det fik hermed status som andelsmejeri. Haaning fortsatte som bestyrer til 1921, da han blev afløst af Prosper Christian Christensen, der i 1930 flyttede til Ravnshøj Mejeri ved Frederikshavn. Lars Kristian Haaning, én af tre brødre, der alle arbejdede indenfor mejerivæsenet i Torslev og Skæve Sogne, fortsatte ikke i mejeribestyrergerningen; i 1930 finder vi ham som grosserer i Alderslyst ved Silkeborg; folketællingen fortæller desværre ikke som grosserer i hvad: det kan godt have været smør!

Allerede før 1917 var den oprindelige toetages mejeribygning på fire fag blevet øget ved tilbygning af tre fag mod øst. Omkr. 1917 havde mejeriet 125 leverandører med 1.000 køer; de leverede årligt 1.900.000 kg. mælk, og smørproduktionen var på 78.080 kg. I 1930 var disse tal steget til 130 leverandører med 1.118 køer, indvejning 3.300.000 kg og smørproduktion 132.000 kg.

I 1930 trådte Niels Christian Nielsen til som bestyrer, og holdt ud til 1965, da han fyldte 72; han døde i Østervrå i 1978. I 1949 blev der foretaget en større ombygning, hvor der blev tilføjet en karakteristisk mejerifront. I 1963 var der 117 leverandører med 3.418.110 kg. mælk. Niels Chr. Nielsen blev afløst af Frede Marcussen, som i 1967 købte mejeriet og sammen med sin kone Lis videreførte det som privatmejeri til lukningen i 1974.

Mejeriet i Østervrå var beliggende i kommunens største bysamfund og havde derfor også salg af konsummælkeprodukter til byen; i 1930 var det på 7.000 kr. årligt. Salget skete dels fra mejeriets udsalg, dels fra en hestetrukket mælkevogn som kørte rundt i byen. I den sammenhæng kan det overraske, at det mindre mejeri i Søholt havde et årligt bysalg på 10.000 kr.; men forklaringen er, at Søholt også havde en mælkesalgsvogn kørende i Østervrå – så der har været konkurrence om markedet! – Herudover havde Østervrå som det eneste af kommunens mejerier et salg af 400.000 kg. skummetmælk til mælkekondenseringsfabrik; så det var ikke al skummetmælken, der gik tilbage til leverandørernes grise. – Et specielt tilbud havde sammenhæng med, at der altid var varmt vand på mejeriet: der var et badeværelse, som byens borgere kunne afbenytte formedelst 50 øre; det var jo i tiden, før almindelige hjem fik bad. Mejeriet i Thorshøj havde samme tilbud til sin kundekreds.